Ladies Circles formål
Ladies Circle-klubbens motto er: Friendship and Service.
Formålet med foreningen er bl.a. at udvikle kendskabet til andres livsforhold, at udvikle medlemmerne i selvstændighed og tolerance, og at skabe gode kammeratskaber såvel nationalt som internationalt.
Klubben er ikke politisk eller religiøst præget.
De seks hjerter i vores logo står for:
Venskab
Tolerance
Tillid
Ærlighed
Positivitet
Næstekærlighed.
Som medlem af Ladies Circle kan man flytte til andre byer og lande og stadig være LC'er i en lokal klub. Medlemsskabet ophører automatisk ved udgangen af det klubår, hvor medlemmet fylder 45 år.
Når man forlader Ladies Circle ham man mulighed for at blive optaget i en Tangentklub. Tangentklubbens motto er "Let Friendship continue". For at blive optaget i en tangentklub skal man være udgået af en LC-klub enten på grund af alder, efter 10 års medlemsskab eller efter det fyldte 40. år efter mindst 5 års medlemsskab.

